Logo

Bugspytkirtlen

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hvor ligger bugspytkirtlen, og hvilken funktion har den?

Bugspytkirtlen (pancreas) er en gråligrød kirtel på størrelse med en hånd. Den sidder på tværs ved den bageste bugvæg bag ved mavesækken.

Det er en kirtel, der har to forskellige funktioner, der begge er vigtige.

Den ene af funktionerne er en såkaldt ydre (ekstern) sekretion, nemlig produktion af den fordøjelsesvæske, som kaldes for bugspyttet. Det ledes ud i tolvfingertarmen gennem en kanal, og det bidrager til at fordøje føden.

Det sker ved hjælp af dets indhold af enzymer. Et af enzymerne er amylase, der nedbryder kulhydrater (stivelse), to andre er tryptin og kymotryptin, der spalter protein (æggehvidestoffer), og et tredie enzym i bugspyttet er lipase, der nedbryder fedtstofferne. Der produceres normalt ca. en liter bugspyt pr. døgn, og kommer der kludder i produktionen, bevirker det fordøjelsesvanskeligheder.

Den anden funktion er en såkaldt indre (intern) sekretion, nemlig produktionen af hormonet insulin, der dannes i en lille del af vævet i kirtlen, de såkaldte langerhanske øer, som ligger spredt i kirtlens væv, og som tilsammen kun udgør en hundrededel af den samlede kirtels masse.

Insulinet sendes ud i blodet og er nødvendigt for en normal omsætning af sukker.

Produceres der for lidt insulin, får personen sukkersyge (diabetes mellitus), og der kommer sukker i blod og urin. Ved den svære form for sukkersyge, der sætter ind allerede i ungdommen, må tilstanden imødegås ved hjælp af insulin udefra, og det må gives ved indsprøjtning i blodet.

Betændelse i bugspytkirtlen (pancreatitis) kan optræde i en akut (voldsom og kortvarig) og en kronisk (mere langvarig) form.

Årsagerne til bugspytkirtelbetændelse kan være forskellige som for eksempel infektioner eller irritation af stoffer, som normalt ikke kommer i berøring med kirtlen. Alkoholikere får således ret ofte pancreatitis.

Der kan komme stærke mavesmerter, feber og opkastninger, og den syge må indlægges på et hospital og behandles, og i en del tilfælde må der operation til, for eksempel for at fjerne stendannelser i kirtlens udførselsgange.

Der kan opstå svulster i bugspytkirtlen, og de kan være vanskelige at påvise, fordi kirtlen ligger så dybt og ikke er let tilgængelig for undersøgelse.

.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (10 stemmer)
Siden er blevet set 2.591 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du fisk til aftensmad?
Effektiv reklame - klik her