Logo

Depression

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hvordan virker en depression på en selv og andre?

Et menneske, der lider af en depression, har et forsænket stemningsleje, ser mørkt på alt, venter sig intet af fremtiden, føler sig uduelig og er selvbebrejdende og ofte initiativløs.

En depression kan have alle grader fra de lettere og til de meget svære. I lette tilfælde kan den ydre adfærd være næsten uændret, så det kan være svært for andre end de nærmeste at erkende, at der er tale om et tilfælde af depression.

En depression kan komme efter en sygdom, en fødsel, en dyb personlig skuffelse eller en stor sorg, og man taler da om en psykogen depression. Den er normal indtil et vist tidspunkt, men bliver den af urimelig lang varighed, er den sygelig.

Men en depression kan også komme af sig selv, og man bruger da udtrykket endogen depression. De fleste danske psykiatere opfatter denne lidelse som en manio-depressiv psykose, hvor de maniske (opstemte) faser kan mangle.

En endogen depression rammer altså mennesker helt tilfældigt ganske på samme måde som en legemlig sygdom, og man hjælper ikke en patient med en depression ved at råde ham til at tage sig sammen.

Stærkt depressive patienter kan blive så fortvivlede, at de forsøger selvmord, og det sker oftest, når depressionen er ved at være overstået, ikke i den dybeste fase af depressionen, for da er patienterne for initiativløse til at foretage sig noget. Dette forhold bør familien altid være opmærksom på.

En depressiv patient bør behandles af en læge, eventuelt ved hjælp af antidepressive medikamenter, der ofte har en god virkning, i hvert fald efter nogen tids forløb, så indlæggelse kan undgås.

I svære tilfælde kan indlæggelse på en psykiatrisk afdeling og elektrostimulationsbehandling være påkrævet.

En depression går på et eller andet tidspunkt over, men kan komme igen efter kortere eller længere tids forløb.

Mange patienter med endogen depression savner i lang tid sygdom serkendelse og giver forhold uden for dem selv skylden for det sænkede stemningsleje.

• Se manio-depressiv psykose og sindslidelser.

.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 2.375 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her