Logo

Leukæmi - blodkræft

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hvad er blodkræft, og kan den behandles?

Leukæmi (af nogle kaldt for blodkræft) er en fællesbetegnelse for sygdomstilstande i de celler i knoglemarv og lymfeknuder, som danner hvide blodlegemer.

Årsagen til leukæmi er ukendt.

Den findes i to former, en akut, meget alvorlig leukæmi, der især optræder hos børn og har et svingende forløb, og en kronisk form, der særligt optræder hos ældre og kan vare i adskillige år uden større gener for patienten.

Der er i de senere år sket så store fremskridt indenfor leukæmi-behandlingen, at det vil være helt uforsvarligt at gå til en naturlæge med et barn, der lider af leukæmi, og dermed unddrage det hospitalsbehandling.

Naturlægen kan ikke helbrede barnet, men viser der sig efter hans behandling en spontan bedring i tilstanden, hvilket meget vel kan ske, fordi sygdommen har et så stærkt svingende forløb, vil naturlægen med urette få tillagt æren for den desværre kun forbigående bedring i barnets tilstand.

Den lægelige special-behandling, der i de senere år har givet så gode resultater, består i en kombinationsbehandling med flere forskellige celledelingshæmmende stoffer, såkaldte cytostatika.

Ved første fase af behandlingen kommer der i 90 procent af tilfældene en bedring, der kan se ud som en helbredelse, men ikke er det.

I anden behandlingsfase anvendes der såvel cytostatika som strålebehandling.

Tredie fase er en vedligeholdelsesbehandling, der sædvanligvis skal vedvare i 2½ til 3 år.

Ved denne behandlingsform kan mellem en trediedel og halvdelen af patienterne leve sygdomsfrit i fire til fem år, og de fleste af dem vil kunne leve videre i så lang tid, at man må anse dem for at være helbredte. Behandlingsresultaterne er bedst blandt børn.

Der forekommer i Danmark årligt mellem 300 og 350 nye tilfælde af leukæmi, halvdelen akutte og halvdelen kroniske.

• Se kræft.

.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.220 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du fisk til aftensmad?
Effektiv reklame - klik her