Logo

Tænderne

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

Tandens emaljekrone (b) har øverst en tyggeknude (a), og under emaljekronen består tanden af tandben (C), der omgiver den bløde og blodfyldte pulpa (d), som gennem rodkanalen (e) står i forbindelse med kroppens blodkarsystem (h). Under tandhalsen er tanden omgivet af cement (j). Ved (g) træder nerven ind i tanden.

Hvordan bevarer man tænderne bedst muligt?

En voksen, der har alle sine tænder, har i alt 32, nemlig 8 i hver kæbehalvdel foroven og forneden i munden, og de 8 er to fortænder, en hjørnetand, to små kindtænder (præmolarer) og tre store kindtænder (molarer), hvoraf den sidste, nummer 8, kaldes visdomstanden. Den bryder tidligst frem i 17-års alderen, men findes ikke hos alle.

Et voksent menneske, der har alle sine tænder, har altså 8 fortænder, 4 hjørnetænder og 20 kindtænder.

Artikel billede

Sunde, velplejede tænder giver et tiltalende udseende.

Tandlægen betegner tænderne ved numre, således at numrene går fra 1 til 8, og at 1 + er fortanden i højre side af overmunden og 8+ er visdomstanden i samme side af overmunden, mens tænderne i venstre side har plusset foran tallet (altså +1 og +8) og tænderne i undermunden har minus foran og bag tallet efter samme princip. princip.

Allerede hos det to måneder gamle foster i moders liv er mælketænderne begyndt at blive dannet, og når barnet er et halvt år og mælketænderne som regel endnu ikke er brudt frem, begynder anlæggene til de blivende tænder.

Når barnet er fra 9 måneder til et år, kommer de første mælketænder frem, og der kommer i alt 20 mælketænder, nemlig 5 i hver kæbehalvdel i overmund og undermund, idet de tre bageste blivende kindtænder i hver side ikke afløser nogen mælketænder.

Den forreste af disse kindtænder kaldes for 6 års tanden, fordi den bryder frem i 6-7 års alderen omtrent samtidig med, at fortænderne skiftes.

Efterhånden som den blivende tand vokser, opsuges roden på mælketanden, som til sidst løsnes og falder ud. Det skal man ikke prøve at fremskynde.

Mælketænderne er forsvundet, og de blivende tænder (minus visdomstanden) er som regel til stede i 13 års alderen.

Tandens krone er omgivet af et hårdt emaljelag, og under det findes tandbenet, detinet, der foroven er omgivet af emaljen og under tandhalsen af et meget tyndt lag cement, der kan ligne knoglevæv.

Inderst i tanden findes den bløde pulpa, som populært kaldes for nerven. I den er der rigeligt med nervetråde, som går ud i dentinet, så både pulpa og tandbenet er meget føl, somme.

Nerverne og blodkarrene i pulpa står i forbindelse med kæbens kar og nerver gennem huller i tændernes rodspidser.

Tandrødderne sidder i fordybninger i kæbeknoglen (alveoler), og de fastholdes der af en meget tynd rodhinde, der også indeholder blodkar og nerver. Ved en tandudtrækning rives rodhinden over, hvad der dels smerter og dels fremkalder lidt blødning.

Artikel billede

Dårlige tænder med både caries og paradentose, fremkaldt af svigtende mundhygiejne og skræk for tandlægen.

Ved tandhalsen, hvor kronens emalje og rodens cement mødes, er tanden omgivet af tandkødet (gingiva).

Tænderne er beregnet til at findele føden, så den kan blandes med spyt som et første led i fordøjelsesprocessen, men tænderne er også af betydning for talen og for hele personens udseende.

Ved for ringe brug af tænderne og ved dårlig mundhygiejne og manglende tandbørstning opstår der paradentose, men den hyppigste tandsygdom - og vel den hyppigste lidelse i Danmark i det hele taget - er caries eller huller i tænderne. Det er en udbredt civilisationslidelse, som begynder med, at syredannende bakterier i madrester angriber tænderne, så de må plomberes.

Hvis hullet når ind til pulpa, kan der komme rodbetændelse og tandbyld.

Caries opstår hyppigst hos personer, der spiser søde sager og ikke børster deres tænder efter hvert måltid, men at caries effektivt kan holdes nede gennem god mundhygiejne og rigtig foretaget tandbørstning ses deraf, at tandlægers børn har betydeligt færre huller i tænderne end andre børn.

Tilførsel af grundstoffet fluor, der findes i for små mængder i det meste danske drikkevand (Vordingborg-egnen og visse steder på Lolland-Falster og Fyn undtaget), giver i bittesmå mængder stærk tandemalje, og caries-hyppigheden kunne ifølge sagkundskaben mere end halveres, hvis man i Danmark ville sætte fluorsalte til drikkevandet, hvilket tandlægerne stærkt har anbefalet, men miljøstyrelsen har modsat sig, skønt erfaringer fra andre lande med drikkevandsfluoridering har vist, at det gavner tandsundheden betydeligt.

Efter samråd med tandlæger kan børn få tilført den nødvendige mængde fluor i form af tabletter, og tandhygiejnen blandt børn og unge er i vore dage betydeligt bedre end for 25 år siden, så der er håb om, at antallet af tandproteser vil gå stærkt ned i de kommende år.

• Se paradentose.

.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 5.704 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Penge kontanter, kan vi undvære dem?



Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her