Logo

Madforgiftning

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hvordan opstår den, og hvordan undgår man at blive forgiftet?

 

Hvis flere, der har spist af den samme mad, bliver syge med opkastninger og diarre, er der sandsynlighed for, at der er tale om en madforgiftning.

Man kan pådrage sig den hjemme, hvis man i den varme årstid er sløset med opbevaring af madvarer. En budding, der gemmes fra den ene dag til den anden om sommeren, kan virke som en hel bakteriekultur, men sætter man den i et køleskab, hvor temperaturen er under 5 grader, vil bakterierne ikke kunne udvikle sig. De dræbes dog ikke. Er de til stede i buddingen, vil de formere sig igen, så snart den kommer til at stå i stuetemperatur.

Man skal ikke spise opvarmet, lunet persillesovs, da de jordbakterier, der næsten altid findes på persille, kan formere sig kraftigt ved opvarmningen og danne giftstoffer, der kan være farlige at indtage.

En uhyre sjælden, men meget farlig form for madforgiftning er botulisme, der kan forekomme efter spisning af dårligt tilberedt mad, pølser, spegesild eller konserves. Den skyldes vækst af bakterien clostridium botulinum, der formerer sig uden ilt, og som danner en af de farligste gifte, der overhovedet kendes. Dødelig dosis er kun en titusindedel af et milligram. men sygdommen forekommer i gennemsnit med mindre end et enkelt tilfælde I Danmark hvert år. Se botulisme.

En hyppig årsag til madforgiftning er derimod de gule stafylokokker, som findes næsten alle vegne, også på hænderne, især i bulne fingre. Den bakteriegift, som stafylokokkerne producerer, ødelægges ikke ved kogning. Man skal derfor ikke forsøge at redde fordærvet mad ved kogning, selvom visse bakteriegifte ødelægges ved kogning.

Også salmonellabakterier, der blandt andet findes i kloakvand. kan give maveforgiftninger (»musetyfus«) med voldsomme diarreer med faretruende væsketab, der må erstattes.

Den, der rammes af madforgiftning, bør omgående tilkalde læge og, hvis det er muligt, gemme noget af den mad, vedkommende er blevet forgiftet af, så forgiftningens art kan fastslås.

Madforgiftninger kan undgås ved gennemført hygiejne, omhyggelig vask af hænder med sæbe og neglebørste efter hvert toiletbesøg og grundig rengøring af madvarer, der spises utilberedte, for eksempel grundig skylning af grøn salat, frugt og bær.

Hvis man skal sikre sig mod madforgiftning i udlandet, ikke mindst ved de sydlige feriemål, bør man kun spise, ordentligt stegt kød, aldrig spise tatar og helt holde sig fra grøn salat og skaldyr som rå østers og muslinger. Man bør heller ikke drikke postevand, men holde sig til mineralvand eller vin.

Næsten alle de bakterier, der fremkalder madforgiftninger, stammer fra afføring, ens egen eller andres.

.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.135 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.