Logo

Huden

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Artikel billede

Et snit gennem huden. Den tynde overhud (a)· kaldes epidermis. Læderhuden (d) kaldes for corium, b er et hår, c en talgkirtel og e en svedkirtel. Ved f begynder underhuden eller sobcutis. Forgreningerne angiver nerver og blodkar (hårkar eller kapillærer).

Huden er vort legemes største organ, da den dækker hele kroppens i alt halvanden til to kvadratmeter store overflade og udgør ca. 15 procent af legemets vægt.

Huden beskytter de underliggende væv og betyder meget for reguleringen af legemstemperaturen.

Dens opbygning er temmelig indviklet, men man kan groft inddele den i tre lag.

Det yderste er overhuden (epidermis), der har en tykkelse på mellem en halv og en hel millimeter, og som er opbygget af tætliggende celler. De yderste, forhornede og døde celler skaller hele tiden af, men som regel uden at man lægger mærke til det. I overhuden ligger de pigmentdannende celler, der gør huden brun, når den udsættes for sollys. Overhuden har ingen blodkar, men mange nerveender, som kan opfatte sanseindtryk som smerte, kulde, varme og især tryk, selvom de er ganske lette. Huden tjener derfor som et føleorgan.

Under overhuden ligger læderhuden (korium), som består af bindevæv, der ændrer sig med alderen således, at man kan sige, at man har samme alder som ens bindevæv. Læderhuden er ti gange så tyk som overhuden og er fuld af blodkar og nerver.

Underhuden (subkutis), som består af løst bindevæv og fedtvæv, er det tykkeste af de tre hudlag og tjener som støddæmper og varmeisolator.

Også den er rig på blodkar og nerver.

Tråde i læderhudens bindevæv danner de såkaldte papillærmønstre, som man kan se på fingeraftryk, der er forskellige fra person til person, og som derfor kan anvendes som sikre identifikations-kendetegn indenfor retsmedicin og i kriminalsager.

I huden er der kapillærer, et net af fine hårkar, og svedkirtler, og begge dele hjælper med ved temperaturreguleringen.

Når hårkarrene trækker sig sammen, afgives der mindre varme fra huden til omgivelserne, og man kan få såkaldt gåsehud, og når sveden i stærk varme fordamper fra huden, afgives der mere varme fra huden, idet der medgår varme ved fordampningen.

Talgkirtler i huden afgiver et tyndt fedtlag, der gør overhuden blød og bøjelig, og under påvirkning af sollys omdannes nogle af talgets fedtsyrer til aktivt D-vitamin, så huden om sommeren er vor vigtigste D-vitaminkilde.

Både hår og negle udvikles fra overhuden og består af et hornagtigt stof, der hedder keratin. Håret ligger i en hårsæk og vokser op fra læderhuden som fra et løg og bliver til en lang, bøjelig horntråd. Den vokser mindre end en halv millimeter pr. døgn. Se håraffald.

Neglen er omgivet af en hudfold, negle falsen, hvis yderste del er neglebåndet. Neden under den sidder neglens rod. Neglen vokser ved, at der nydannes overhudsceller, og væksten er særlig kraftig i den hvide halvmåne. Neglen dækker over neglelejet, hvis blodkar kan ses gennem neglen og giver den dens lyserøde farve.

.............................................................................................................

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 6.794 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Slidgigt er noget, der kommer med alderen, og som man ikke kan helbrede
• Fysiurgi og fysioterapiFysiurgi er sygdomsbehandling "med naturens midler", det vil sige varme, kulde,...
• Hedeslag opstår på grund af en fejl i den varmeregulerende mekanisme i hjernen

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os