Hvad er kendetegnene for død?
Der ville ikke være nogen grund til at ændre det hidtil gældende dødskriterium (fuldstændig standset hjertefunktion og åndedræt), hvis der ikke fandtes noget, der hed transplantationer.
Men efter, at man er blevet i stand til at helbrede personer med nyresvigt ved hjælp af nyrer fra nyligt afdøde, er spørgsmålet om indførelse af hjernedødskriteriet blevet aktuelt, fordi hjerte- og åndedrætsvirksomhed kan holdes kunstigt i gang efter, at hjernedøden er konstateret og det derved bliver muligt at udtage helt friske, endnu fungerende organer til transplantationsformål.
For eksempel vil en nyrepatient have langt større muligheder for fuldstændig og varig helbredelse ved transplantation af en endnu levende nyre, end når man anvender en donornyre, der i længere tid har været uden blodtilførsel på grund af sen dødserkendelse.
Hjernedødskriteriet, som endnu ikke er anerkendt her i landet, men i en række andre lande blandt andet i Finland. tænkes altså ikke anvendt i bred almindelighed, men kun i de tilfælde, hvor den døde (hjernedøde) kan komme i betragtning som organgiver.
Hjernedød betyder fuldstændig udslukt og uoprettelig hjernevirksomhed og kan med sikkerhed fastslås på enhver neurologisk eller neurokirurgisk afdeling.
Tidligere blevet menneske anset for dødt, når åndedræt og puls var ophørt, men efter at man har udviklet effektive genoplivningsmetoder, så man kan opretholde både hjerte- og åndedrætsvirksomhed ad kunstig vej hos mennesker, der aldrig mere kan komme til bevidsthed, må læger i vore dage afgøre dødens indtræden efter hjernedødskriteriet.
En person kan af en speciallæge i neurologi erklæres for hjernedød, når forskellige sikre kendetegn som fravær af reflekser og muskelaktivitet er en kendsgerning, og når en undersøgelse af hjernens elektriske aktivitet ved hjælp af en elektroencefalograf viser, at hjernevirksomheden er helt og uigenkaldeligt udslukt.
I denne tilstand kan såvel hjertevirksomhed som åndedræt godt holdes kunstigt i gang i lang tid.
Hjernedødens indtræden kan man sikre sig med 100 procents sikkerhed ved at gentage prøverne efter 24 timers forløb.
Men hjernedødskriteriet er endnu - i 1986 - ikke anerkendt i Danmark, hvilket de læger beklager, der beskæftiger sig med nyretransplantationer, da hjernedødskriteriets anerkendelse ville tillade at udtage organer i frisk og levedygtig tilstand fra hjernedøde personer (for eksempel trafikofre), hvis lunger og hjerte trods hjernedød var holdt i gang ad kunstig vej.
I alle andre tilfælde end ved transplantation har det som regel ingen hast med at fastslå en persons død, idet der da er tid nok til at afvente de sædvanlige dødstegn som ligbleghed, dødsstivhed og ligpletter.
At fastslå dødens indtræden er en lægelig diagnose, som er meget sikker, og skrækken for skindød er kun til stede i sygeligt ængstelige personers fantasi samt i visse dele af godtkøbslitteraturen.
I virkelighedens verden forekommer skindød ikke i vore dages Danmark.
.............................................................................................................