Logo

Gynergen

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Hvad er gynergen, og hvad bruges det til?

Gynergen og lignende præparater med andre navne indeholder sekalealkaloidet ergotamin, som er det virksomste middel mod den voldsomme anfaldshovedpine migræne (se migræne).

Ergotamin er udviklet af en svamp, der i gamle dage voksede på rug, og hvis latinske navn er Secale cornotum, der betyder rug med horn, fordi der voksede violetbrune tingester ud på rugkornene som små horn.

På dansk kaldes svampen for meldrøje, fordi man mente, at den drøjede på melet. Men den er meget giftig og var i middelalderen årsag til svære epidemier af sygdommen ergotisme, som man dengang kaldte for den onde ild eller St. Antonius-ild. De, der havde spist rug med megen meldrøje i, fik så svære karforandringer, at de døde af dem. Under en enkelt epidemi i Frankrig døde 40.000.

Nu findes den onde ild ikke mere, for nu kender man meldrøjesvampens farlighed, og de stoffer, der findes i den, kan i passende doser og under lægekontrol anvendes som det bedste middel mod migræne i form af ergotamin, der sælges under forskellige handlesnavne, bl.a. gynergen.

Men gynergen kan give tilvænning, og derfor er det vigtigt, at alle, der bruger ergotamin overfor deres migræne, får at vide, at der altid skal gå et vist antal dage mellem hver dosis, og at stoffet kun må tages to eller tre gange pr. måned.

Tager man det daglig, får man kronisk hovedpine. Desuden er der alvorlig fare for, at misbrug af stoffet fører til kredsløbsforstyrrelser i benene (claudicatio intermittens).

Ergotarnin (gynergen m.v.) bør af de nævnte grunde aldrig tages i større doser, end lægen tillader, og det er bedst helt at undvære det, når det ikke er strengt nødvendigt for at afbøde et voldsomt migræneanfald.

.............................................................................................................

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,5 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.437 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Alprenololet beta-receptorblokerende middel
• LægemidlerEn helt overvældende mængde lægemidler er til rådighed ....
• AntabusAntabus eller disulfiram er et stof, der gør folk overfølsomme for alkohol

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os