Hvilke er de almindeligste, og hvordan er symptomerne?
Ved urinvejene forstår man nyrerne med nyrebækkenerne, de to urinledere, urinblæren og urinrøret. der hos kvinden udmunder foran de to små kønslæber (eller opadtil imellem dem) og hos manden har sin udmunding på spidsen af penis.
Da der er nær forbindelse såvel udviklingsmæssigt som anatomisk med kønsorganerne, taler man også under et om urogenitalsystemet.
Indenfor lægevidenskaben skelner man imellem nefrologien, som er læren om nyrernes medicinske sygdomme (se nyrelidelser) og urologien, som er læren om nyrernes, men især om de fraførende urinvejes kirurgiske sygdomme.
Grænsen imellem de to specialer er dog ikke skarp, og på alle større danske sygehuse er der et nært samarbejde mellem nefrologer (specialister indenfor intern medicin) og urologer, der er uddannede i kirurgi.
Mellem to og tre procent af de patienter, der besøger praktiserende læger, lider af nyre- eller urinvejssygdomme.
Det kan give sig til kende som blod i urinen, vandladningsbesvær (se prostatahypertrofi), blærebetændelse (se blærebetændelse), nyrelidelser eller kræftsygdomme, der kan ramme alle organer, også urinvejene. Svulster i nyrer og blærer forekommer især hos børn og ældre.
Urologen tager sig også af stendannelse i urinvejene, sten i nyrerne, i urinlederen og i blæren (se nyrelidelser, sidste afsnit om nyresten).
Endelig kan der forekomme visse medfødte misdannelser i urinvejene.
De kan i reglen korrigeres ved operative indgreb.
Nyrerne og urinvejene kan naturligvis også beskadiges ved læsioner som for eksempel trafikulykker.
• Se nyrerne.
.............................................................................................................