Logo

Reiters sygdom

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Hvordan ytrer den sig, og hvor længe varer den?

Reiters sygdom eller morbus Reiter, som lægerne sædvanligvis kalder den (morbus betyder blot sygdom), er opkaldt efter den tyske læge Hans Reiter, der i 1916 beskrev sygdommen for første gang.

Den viser sig ved betændelse i urinrøret, i øjets bindehinde og i forskellige led. Den kan også give udslæt på kønsorganerne.

Reiter mente, at sygdommen skyldes en af den slags bakterier, der kaldes for spirokæter, men det viste sig at være en fejltagelse.

Nu er man mere tilbøjelig til at tro, at smitstoffet er en såkaldt chlamydia, en virus-lignende organisme, der i mange tilfælde er årsag til urinrørskatar, og som især fremkalder Reiters sygdom hos mennesker af en ganske bestemt vævstype. Ca. 75 procent af alle med Reiters sygdom har nemlig vævstypen HL-A 27.

Det er dog ikke i alle tilfælde af Reiters sygdom, at den kan forklares som eftervirkninger af chlamydia-smitte.

Lidelsen, der medfører vandladningsbesvær, forekommer hyppigst hos unge mennesker, og den varer sjældent i mere end et par måneder, hvorefter der af sig selv (spontant) kommer fuld helbredelse i langt de fleste tilfælde. Hos enkelte kan sygdommen dog komme igen.

Ledsymptomerne giver stærke smerter, og mens sygdommen varer, er patienten som regel ret medtaget, har mangel på appetit og kan tabe en del i vægt.

Man kender ingen effektive helbredelsesmidler overfor Reiters sygdom, men man kan lindre symptomerne ved hjælp af visse gigtmidler.

.............................................................................................................

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.680 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os