Logo

Leveren

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hvordan fungerer leveren? Leveren er menneskets største kirtel og vejer hos en voksen ca. halvandet kilo. Den er organismens kemiske laboratorium, og den har mange forskellige indviklede opgaver. En del af dem består i, at den fungerer som kroppens afgiftningscentral.

I leveren, som er gennemvævet af et net af blodkar og består af mange millioner celler, optages de fordøjede næringsstoffer fra tarmene, og nogle af dem oplagre s i leveren til fremtidig brug, mens resten i omdannede former sendes videre ud til kropscellernes ernæring.

Foruden at leveren beskytter blodet imod giftstoffer, sørger den også for, at blodet får den rigtige blanding af næringsstoffer, og den producerer ca en liter galde i døgnet.

Galden opbevares i galdeblæren og sendes ud i tolvfingertarmen, når fedtholdige næringsmidler passerer den. Galden hjælper med til at gøre fedtstofferne fordøjelige ved at findele og spalte dem.

I leveren oplagres der jern, og der dannes hæmoglobin, det røde farvestof i blodet, der bevirker, at vi kan optage den nødvendige ilt i de røde blodlegemer.

Nedbrydningsprodukterne af hæmoglobin bliver til galdefarvestofferne biliverdin og bilirubin.

Leveren har mange andre og meget vigtige og særdeles komplicerede funktioner, som den udfører ved hjælp af sine mange enzymer (se enzymer); for eksempel producerer den fibrinogen og protrombin, stoffer, somtidrager til, at blodet koagulerer normalt, og som derfor er en forudsætning for, at sår kan heles.

Man kan ikke sige, hvilken af leverens funktioner, der er den vigtigste, for de er hver for sig livsvigtige.

Der er i udlandet foretaget enkelte levertransplantationer. men de er meget vanskelige at udføre, og overlevelsestiden for patienter, der har fået en ny lever fra en nylig afdød, har været kort, vistnok aldrig over nogle få måneder.

• Se leverbetændelse og levercirrhose.

.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 3.067 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?



Effektiv reklame - klik her