Logo

Gerovital

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kan man forsinke alderdomssymptomerne?

Behandlingen med gerovital er indført af den rumænske læge, professor Ana Aslan, der mente, at stoffet forsinker alderdomssymptomerne og er et ret effektivt middel mod gigtlidelser, mavesår, astma og forskellige hudlidelser.

Gerovital kan fås i Danmark, og dets sammenhæng kendes, men sundhedsstyrelsen har ikke villet indregistrere det som medicinsk specialitet her i landet, fordi gavnlige virkninger af det ikke har kunnet dokumenteres.

Det er blevet gennemprøvet mange steder i den vestlige verden, for eksempel ved dobbeltblind-forsøg på mange plejehjem for gamle, og nogen påviselig virkning har her ikke kunnet konstateres. De, der får det, bliver ikke raskere end de, der ikke får det.

 

Gerovital må derfor anses for at være et middel, der kun virker via indbildningskraften, men der findes dog læger, som giver deres patienter en gerovital-kur, når de absolut ønsker det.

Et par procent af de patienter, der får gerovital, tåler det ikke, men får overfølsomhedssymptomer af det, og nogle læger holder stærkt på, at man ikke bør give en patient gerovital-behandling, før man har undersøgt, om vedkommende er allergisk overfor præparatet, der kan gives både som tabletter og i form af indsprøjtninger (injektioner).

.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,3 (6 stemmer)
Siden er blevet set 2.932 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?
Effektiv reklame - klik her