Hvad skyldes brok? 
Brok er en udposning, først og fremmest i bugvæggen, så dele af tyndtarmen glider frem og laver en bule, der ikke skulle være der. Svage steder, som kaldes brokporte, findes i lysken og navlen. 
Den hyppigste form for brok er lyskebrok (hemia inguinaIis). Den optræder mest hos mænd, der har et par svage steder, hvor testiklerne under fostertilværelsen har ligget i bughulen, førend de senere er vandret ned i pungen (scrotum). 
Lyskebrokket er et aldersfænomen, idet bindevævet bliver svagere med årene. 
Navlebrok (hernia umbilicalis) er en hyppigt forekommende brokform hos småbørn. 
Et indeklemt brok, hvor tarmen er kommet i klemme, er livstruende og kræver øjeblikkelig operation. 
Ved en brokoperation bliver bugvæggen forstærket ved, at man syr muskler og bindevævshinder sammen på det svage sted. 
I nogle tilfælde kan et brok i hvert fald midlertidigt holdes inde ved hjælp af et brokbind, men det bør man tale med sin læge om. 
NB: Det hedder et (ikke en) brok, brokket. (Brokken er et dialektord for rovdyret grævling). 
.............................................................................................................