Kunstigt åndedræt ved indblæsning: Bøj hovedet bagover.
Sørg for, at munden er lukket.
Pust ind igennem næsen, til brystet hæver sig. Fjern munden fra næsen mellem hvert pust.
Hvis man ved at holde øret til den tilskadekomnes mund og næse ikke kan konstatere, om vedkommende ånder, eller hvis man er i tvivl om det, skal man give kunstigt åndedræt ved indblæsning.
Den bevidstløse lægges på ryggen, og hvis der er fremmedlegemer i mund og svælg (eventuelt tandprotese), drejes hovedet til siden, og fremmedlegemerne fjernes hurtigt.
Hovedet bøjes nu bagover, idet man med en ene hånd holder under nakken og med den anden hånd klemmer munden sammen.
Man trækker så vejret dybt og blæser masser af luft ind gennem patientens næse, så den bevidstløses brystkasse hæver sig. (Læberne skal under indblæsningen hvile på den bevidstløses kinder lige omkring næsen, men må ikke røre hans næsefløje og presse næseborene sammen).
Tag så munden væk og læg mærke til, om brystkassen igen sænker sig.
Træk vejret dybt og blæs påny luft ind gennem offerets næse og fortsæt med indblæsning med påfølgende kort pause med en hastighed af 15-16 indblæsninger i minuttet.
Bliv ved, indtil den bevidstløse ånder ved egen hjælp.
Anbring derefter den tilskadekomne i Nato-stilling (afløst sideleje).
Er det ikke muligt at puste luften gennem næse og ned i lungerne, må man prøve at bruge mund til mundmetoden, idet man så må klemme den bevidstløse næse sammen ved hjælp af sine to fingre, så luften ikke slipper ud gennem næsen men kommer ned i lungerne.
Det kan undertiden være nødvendigt at fortsætte behandlingen i timevis, til den bevidstløse begynder at ånde af sig selv, eller til ambulancen eller lægen kommer.
Mangler et menneske ilt i mere end 3-4 minutter, kan der opstå varige hjerneskader, eller døden kan indtræde.
(Obs: Iltmængden i den luft, vi udånder, er kun en lille smule mindre end iltmængden i den luft, vi indånder. Derfor er indblæsningmetoden den bedste og i vore dage den foretrukne).
Hos små børn må man passe på ikke at blæse så kraftigt, at man beskadiger deres lunger, og drejer det sig om et spædbarn, skal indblæsningen kun være lette pust (men i en hurtigere rytme end ellers).
.............................................................................................................