Logo

Sindslidelser

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hvilke sygdomme kan man betegne som sindslidelser?

Sindslidelser er sygdomme, der har deres sæde i hjernen og ændrer bevidsthedslivet og dermed også adfærden.

Der er mange slags, og de ytrer sig vidt forskelligt hos den enkelte syge, og deres årsager er ofte ukendte. I gammel tid mente man, at de skyldtes en besættelse af onde ånder, som man skulle bekæmpe med hårde midler.

I lange perioder af menneskehedens historie er de sindssyge blevet behandlet umenneskeligt, er blevet isoleret og mishandlet, og det er først i nyere tid, at der er sket en ændring til det bedre, men udviklingen kan føres endnu videre.

Da hver enkelt sindslidelse kan optræde så vel i svær som i mild form, har det voldt vanskeligheder at rubricere sindssygdomme indenfor bestemte grupper efter symptomer, og denne rubricering er endnu i dag ikke endeligt fastlagt, idet for eksempel skizofreni-diagnosen bruges forholdsvis oftere i USA end i Danmark.

Men ifølge professor Erik Strømgren kan de sjælelige afvigelser nu groft inddeles i disse seks hovedgrupper:

1) Psykoserne (de egentlige sindssygdomme).

2) Neuroserne (de lettere psykiske lidelser, der ikke ændrer patientens personlighed).

3) Psykopatierne (karakterafvigelserne).

4) Oligofrenierne (intelligensdefekter, der skyldes medfødt eller erhvervet mangel på hjernekapacitet, og som indbefatter både de såkaldte sinker som dem, der lider af egentlig åndssvaghed eller evnesvaghed).

5) Andre evnedefekter.

6) Abnorme enkeltreaktioner.

De første fire grupper er langt de vigtigste og almindeligste. -Andre defekteromfatter kun få hørstumme og ordblinde. -Abnorme enkeltreaktionerer sjældne og som regel kun ganske kortvarige.

Forskellen mellem psykoser og neuroser består væsentligst deri, at psykoserne er mere indgribende end neuroserne, som ikke ændrer personligheden som helhed. Neurotikerne har også sygdomserkendelse, hvad den psykotiske patient mangler. Der forekommer grænsetilfælde mellem psykoser og neuroser.

Ved psykogen psykose forstår man en egentlig sindslidelse, der er fremkaldt af et ydre voldsomt chok, for eksempel under krig eller katastrofer. Kommer der en psykogen psykose på grund af et mindre chok, vil det som regel skyldes, at der hos vedkommende har været et skjult anlæg for psykosen til stede i forvejen.

Halvdelen af alle danske hospitalspladser er forbeholdt psykisk afvigende, og af denne halvdel er halvdelen igen (fjerdedelen) at finde på de psykiatriske afdelinger (herunder de tidligere statshospitaler) og halvdelen (altså også en fjerdedel af det samlede antal hospitalspladser) på institutionerne indenfor åndssvageforsorgen.

Dertil kommer så, at en del neurosepatienter er indlagt på medicinske afdelinger (på de somatiske hospitaler), og at mange psykisk syge behandles af praktiserende læger.

De egentlig sindssyge er de patienter, der lider af en psykose, og af dem er der her i landet til stadighed godt 10.000 indlagt på et hospital, mens 30.000 er sindssyge uden at være indlagt og over 40.000 har været sindssyge, men ikke er det mere. (Sindssygdom er således ikke uhelbredelig).

Nogle sindslidelser skyldes forgiftninger og organiske sygdomme i hjernen som for eksempel svulster og betændelser, og andre skyldes aldersforandringer som åreforkalkning i hjernen. og en stor og stigende andel af det klientel, der opholder sig på de psykiatriske hospitalsafdelinger, er i vore dage senile, sindsforvirrede gamle mennesker.

Men de egentlige sindslidelser, psykoserne, og det vil sige den manio-depressive psykose og skizofrenien, kender man ikke årsagerne til. Tendensen til at få disse sygdomme menes at være arveligt betinget, men forhold i miljøet kan optræde som sygdomsudløsende faktor.

Også karakterafvigelserne (psykopatierne) er i nogle tilfælde arveligt betingede, i andre tilfælde fremkaldt af kårene eller miljøet.

Sindssygdommene kan i vore dage behandles på mange forskellige måder efter deres art (med psykofarmaka, altså medikamentelt, ved hjælp af elektrostimulation, med psykoterapi, gruppeterapi m.v.).

Det er lige så lidt nogen skam at have en sindslidelse og lade sig behandle for den som det er at lade sig behandle for en legemlig sygdom. Helbredelse eller i hvert fald bedring er i begge tilfælde en nærliggende mulighed. Man hjælper ikke sådanne patienter ved at sky dem, men ved at behandle dem som mennesker.

• Se manio-depressiv psykose, psykoanalyse, psykofarmaka, psykopati, psykotiske børn, skizofreni og åndssvaghed.

.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,4 (5 stemmer)
Siden er blevet set 4.018 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?





Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her