Logo

Seksuallivet

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hvad er forskellen rent psykisk på kvinders og mænds seksualliv?

 

Ethvert menneske er blevet til som et resultat af to andre menneskers seksuelle funktion, og den nyfødte deltager selv i en seksuel funktion, idet sutningen på moderbrystet stimulerer til mælkeproduktionen og tillige får moderens livmoder til at trække sig sammen, så den svinder ind til normal størrelse.

Det seksuelle tjener hos mennesket ikke blot til forplantningen, men også sammenholdet som et symbol på et dyberegående interessefællesskab.

I barneårene spiller det seksuelle en mindre rolle, selvom det er et fortolkningsspørgsmål, hvad man vil kalde seksuelt og hvad ikke.

Det seksuelle kommer derimod til at spille en meget stor rolle i pubertetsårene, bevidst eller ubevidst, når pigernes hormonproduktion bevirker den første menstruation og fremkomsten af de såkaldte sekundære kønskarakterer som runde former og bryster, og når drengenes produktion af testosteron sætter gang i kønsbehåringen og sædproduktionen, og det seksuelle påvirker da hele følelseslivet.

Men mennesker er ikke udstyret ens, heller ikke i seksuel henseende. Lysten og evnen til seksuel udfoldelse er højst forskelligartet fra det ene individ til det andet og fordeler sig statistisk således, at der er ret få med ingen eller lav seksualitet, men mange indenfor det såkaldte normalområde og igen ret få med unormal stærk trang til seksuel udfoldelse.

Hos drenge kulminerer seksualiteten ifølge den amerikanske forsker Kinsey rent kvantitativt i årene før tyveårsalderen, målt med antallet af udløsninger (sædafgang), mens kvindens seksuelle udfoldelsestrang er størst på et senere tidspunkt af livet og formentlig kulminerer omtrent samtidig med, at hendes frugtbarhed er størst omkring 27 års alderen, men der er masser af individuelle afvigelser, fordi det såkaldt nervemæssige og psykiske i endnu højere grad end det hormonale er afgørende for den seksuelle trang og aktivitet, der i Øvrigt også er stærkt afhængigt af vaner. Den kan i nogen grad både undertrykkes og fremelskes.

Over 90 procent af alle drenge og ca. 50 procent af alle piger erkender, at de har tilfredsstillet sig selv gennem onani i pubertetsårene, en naturlig måde at få afløb for seksuel trang på, så længe den unge ikke føler sig åndeligt moden til at vælge sig en seksualpartner og blive accepteret af denne.

Det sker, at unge mennesker for en kort tid får en eller flere seksualpartnere inden for samme køn, og homoseksuelle erfaringer blandt helt unge mennesker er næppe så ualmindelige, som mange tror.

Normalt finder unge mennesker dog sammen i heterogene (hver sit køn) kortere eller længere varende »komme sammen« eller forlovelses-forhold før eller omkring 20 års alderen, indtil de i tyverne indgår ægteskab, papirløst eller lovformeligt. Det sidste var engang det almindeligste, først og fremmest vel af hensyn til de eventuelle børn, hvis ankomst ansvarsbevidste mennesker med kendskab til prævention selv burde være herrer over. I dag er det et stort rodet mix.

I det vellykkede ægteskab passer ægtefællerne sammen i seksuel henseende, hvilket næsten alle har overbevist sig om gennem før ægteskabelige seksuelle forhold, hvad de også bør.

At passe sammen seksuelt vil blandt andet sige, at de har omtrent det samme seksuelle behov, men især, at de følelsesmæssigt er knyttet så stærkt sammen, at de er Villige til at tage vidtgående hensyn til hinanden i alle henseender.

For eksempel vil manden ikke på trods af kvindens uoplagthed eller træthed insistere på samleje, fordi han har trang til det, mens kvinden på den anden side gerne vil vise sig imødekommende, hvis hun føler sig i stand til det, fordi hun holder af sin mand.

Det er her meget vigtigt, at manden forstår, at de fleste kvinder først er beredt til samleje efter et erotisk forspil, der må tage nogen tid. Det tjener til, at hun både psykisk og legemligt kan være forberedt til at tage imod manden, og at hun føler sig tryg og mærker hans hengivenhed for hende, en hengivenhed, der må vises hende ved kærtegn, som hun diskret kan lære ham arten af, hvis han skulle mangle fantasi og tålmodighed til selv at finde ud af det.

Det rette seksualliv i et ægteskab må derfor bygge på gensidig tiltrækning og fortrolighed, men der findes ingen faste regler for, hvordan det skal udfolde sig, og alt er tilladt, som de to partnere gensidigt kan glæde sig over.

I det ideelle ægteskab behøver erotikken dog ikke at spille en dominerende rolle, når blot begge parter ved, at det er i orden imellem dem også i den henseende. Men den part i et forhold, der er mere erotisk krævende end den anden, vil let komme til at føle, at lidt for lidt er alt for lidt, mens den mindst erotisk krævende om. vendt vil føle, at lidt for meget er alt for meget.

Det er dog muligt ved gensidig hensyntagen at finde frem til en tilpasning, der er holdbar, så længe den gensidige hengivenhed er stærk nok.

Er den ikke det, vil erotiske uoverensstemmelser kunne føre til skilsmisser, hvor der i reglen vil være fejl på begge sider.

I øvrigt unddrager det intime samliv to mennesker imellem sig udenforståendes bedømmelse, og om et ægtepar i tyverne har samleje hver eller hveranden dag, to gange eller en gang om ugen er spørgsmål, der er aldeles underordnede i forhold til, hvad de ellers gensidigt betyder for hinanden.

På hvilken måde det foregår, er også helt deres egen private sag, men er der tilpasning, kan erotikken godt fortsætte tilværelsen ud, selvom de seksuelle udfoldelser bliver sjældnere med alderen.

Opstår der i et ægteskab mellem to normale mennesker problemer, som begge parter tilskriver seksuelle forhold, som de ikke selv kan klare, bør de konsultere en læge for at få udelukket, at det drejer sig om noget organisk, hvad det kun sjældent gør.

Det har som regel psykiske årsager, og også dem burde en praktiserende læge kunne være behjælpelig med, men da ethvert menneske, også læger, har et ret begrænset mål af egne seksuelle erfaringer, er det ikke altid, at en læge kan være til nogen større hjælp, medmindre han har studeret sexologi, et nyt fag, der giver kendskab til de talrige og højst forskelligartede problemer af psykisk art, som seksuallivet kan frembyde. Eksempler herpå er årsager til vaginisme (krampagtige sammentrækninger af kvindens skede), frigiditet (kønskulde hos kvinden) og impotens (manglende evne til seksuel udfoldelse hos manden).

Der er almindelig enighed om, at der i Danmark er alt for få sexologer i forhold til det behov, der er for dem, og at der i de kommende år bør uddannes væsentligt flere.

• Se impotens, orgasme og samleje.

.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.490 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?





Effektiv reklame - klik her