Logo

Pacemaker

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

Pacemakeren kan, når den opereres ind under huden og forbindes med ledninger til hjertet, stimulere hjertefunktionen ved hjælp af elektriske impulser.

Hvad er en pacemaker, og hvor almindeligt bruges den?

I ethvert menneskes hjerte er der indbygget et lille naturligt elektrisk system, der giver hjertet impulser, så det pumper regelmæssigt, ca. 10. 000 gange pr. døgn eller ca. 36.792.000 gange pr. år.

Men i visse tilfælde kan der gå kludder i dette apparatur, så en normal sammentrækning af hjertets forkammer giver en forsinket eller uregelmæssig sammentrækning af hjertekammeret.

Denne lidelse, der kommer af, at sinusknuden i hjertet ikke arbejder normalt, kaldes for atrio-ventrikulært blok.

Den kan man afhjælpe ved at indoperere en såkaldt pacemaker, et lille elektrisk batteri eller en miniatureatomgenerator med ledninger til hjertet.

Uden pacemakere ville disse patienter, der kan have en puls på 20-30 i minuttet mod normalt 70, dø i løbet af et år, men ved hjælp af pacemakere kan de leve lige så længe som andre.

Pacemakerne har en spænding på 2 volt, og impulsen varer to tusindedele af et sekund.

Den lille pacemaker indopereres i huden på eller under brystkassen, og et vene-kateter, det vil sige en plasticisoleret ledning, der er lagt ind i et blodkar, (en vene), føres gennem venen helt ind i hjertet gennem højre forkammer og til højre hjertekammer, hvor ledningens spids, der ikke er isoleret, berører hjertemusklen. De små elektriske strømstød fra pacemakeren overføres derfor til hjertemusklen, der trækker sig sammen i takt med strømstedene.

De moderne pacemakere kan være indrettet sådan, de kun træder i funktion, når pulsen er for langsom eller uregelmæssig, men ikke griber ind, når hjertets rytme er normal.

Nogle pacemakere skal udskiftes efter to eller tre års forløb, mens andre kan holde i længere tid, men indoperationen af en pacemaker og udskiftning af den er en let og ukompliceret opgave for de læger på hospitalerne, der giver sig af med den.

Der indsættes her i landet omkring 1.000 pacemakere om året.

Har man fået indopereret en pacemaker, må man tage et vist hensyn til den f. eks. ved ikke at komme for tæt på elektriske installationer og mikrobølgeovne, og man må heller ikke få kortbølgebehandling. Ved indlæggelse på sygehus skal man vise sit pacemakerkort.

• Se hjertet.

.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 4.413 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad drikker du til din aftensmad?







Effektiv reklame - klik her