Logo

Meningitis

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hvad er hjernehindebetændelse?

 

Meningitis (hjernehindebetændelse) er en infektion af de hinder (meninges), der dækker hjerne og rygmarv. Uden behandling var denne lidelse tidligere dødelig i 80-90 procent af tilfældene.

Meningitis skyldes såvel bakterier som virus. Den bakterielle meningitis er en alvorlig sygdom, mens den virusbetingede meningitis, der oftest optræder i Danmark, som regel er godartet.

De bakterier, der fremkalder meningitis, er oftest meningokokker, pneumokokker og Pfeiffers bacil.

Meningokokker forekommer i typerne A, B og C, hvoraf A er langt den farligste og mest udbredt i troperne. I Danmark er type B almindeligst, og der er altid sunde smittebærere i befolkningen. Man ved ikke, hvorfor en bærer af meningokokker pludselig får meningitis. Fra svælget trænger bakterierne frem til blodet og bringes herfra videre til hjernehinderne. Sygdommen er almindeligst hos børn og ganske unge og sjælden hos voksne.

Pneumokok-meningitis optræder mest som komplikation til en mellemørebetændelse eller en lungebetændelse.

Meningitis giver feber, hovedpine og stivhed i nakke og ryg, og der forekommer undertiden små blødninger i huden.

Den bakterielle meningitis fører i nogle tilfælde til hurtig bevidstløshed. kramper og død, men har i andre tilfælde et forløb på op til et par uger, hvorunder behandling kan sættes ind.

Hvis patienterne hurtigt kommer på hospital og får store doser antibiotika, er dødeligheden ved meningokok-meningitis omtrent nul.

Pneumokok-meningitis har ude i verden en dødelighed på 40-60 procent, men i Danmark er den nede på 10-15 procent.

Virus-meningitis kan skyldes virus fra mæslinger, røde hunde, fåresyge og mononukleose. Den har samme symptomer som den bakterielle meningitis, men forløber godartet og er overstået på 3-4 dage. Man har ingen behandlingsmuligheder overfor den.

.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 4.946 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.