Logo

Lymfe

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hvordan er forbindelsen mellem lymfe og blod?

Lymfen er en næsten farveløs eller svagt gullig væske, som indeholder de hvide blodlegemer, der kaldes lymfocytter og dannes i lymfeknuderne (der tales undertiden om lymfekirtler, men lymfeknuderne er ikke kirtler).

Når blodet kommer ud i hårkarsystemet (kapillærerne) for at afgive ilt og næring til alle legemscellerne, vender en del af det direkte tilbage til hjertet gennem venerne, men noget af væsken, som er trådt ud i vævet, samles i lymfehårkarrene, der begynder blindt ude i vævet, og derfra samler lymfen sig i større lymfekar.

Lymfen fra tarmen indeholder fedt, der føres til leveren, og lymfe fra hele legemet flyder i lymfekarrene i samme retning, idet klapper i karrene forhindrer lymfen i at flyde tilbage.

Ud for nøglebenene samler lymfesystemet sig i to store lymfekar, der udmunder i to vener, hvor lymfen igen forenes med blodet.

Lymfen fra fordøjelsessystemet og legemets nederste del, herunder benene, går via brystgangen (ductus thoracicus) opad langs rygraden og munder sammen med lymfen fra venstre arm og venstre del af hals og hoved ud i venstre nøglebensvene, mens lymfen i højre arm og højre del af hals og hoved tømmer sig i blodet gennem højre nøglebensvene.

På lymfekarrenes vej gennem legemet ligger der mange steder lymfeknuder og lymfevæv, og i knuderne, hvoraf der findes en del på halsen, dannes der lymfocytter, som spiller en stor rolle for legemets immunforsvar.

Lymfeknuderne og lymfevævet forhindrer spredning af infektion og sørger for, at lymfen går renset over i blodet.

Bliver lymfeknuderne betændte og svulmer op, bør man søge læge, hvis hævelsen ikke forsvinder i løbet af et par uger.

Lymfeknuderne er altså en sikkerhedsforanstaltning imod infektion i blodet, og først, når lymfeknuderne ved hjælp af lymfocytterne ikke kan klare en betændelse, går den over i blodet og bliver til blodforgiftning.

Lymfestrømmen står ikke direkte i forbindelse med hjertet og bevæger sig altså ikke i pulsslag, men flyder jævnt imod legemets midte, accellereret af musklernes bevægelser.

.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,5 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.675 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her