Logo

Levercirrhose

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hvad er skrumpelever? Levercirrhose er den lægelige betegnelse for en tilstand, hvor der sker en ophobning af bindevæv med deraf følgende påvirkning af leverens funktion.

Leveren kan ved denne sygdom blive gråbrun af det meget bindevæv. På græsk betyder kirrhos netop gråbrun, og det er dette, der har skabt betegnelsen cirrhosis hepatitis, idet endelsen osis betyder sygelig tilstand

Ved levercirrhose kan leveren være af normal størrelse, eller den kan være formindsket, og deraf kommer det danske udtryk skrumpelever, som altså er en.form for levercirrhose. Når sygdommen har bestået i lang tid, vil der ofte ske en formindskelse af leverens størrelse. Det er muligt, at skrumpelever især optræder som følge af en infektion, men man taler dog også om en alkoholisk cirrhose, hvorved man - uanset opståelsesmåden - forstår cirrhose hos alkoholikere med et dagligt forbrug af 100 gram alkohol og derover, ofte gennem adskillige år.

Det er ikke alle alkoholikere, der får levercirrhose (fedtlever eller skrumpelever), men der er dog en klar sammenhæng mellem alkoholforbrug og levercirrhose, og halvdelen af de patienter, der årligt dør af levercirrhose, er alkoholikere.

Da et stigende antal af den danske befolkning har et stort alkoholforbrug, kan det ikke udelukkes, at en del har fået cirrhose gennem en infektion, og at alkoholindtagelsen blot har forværret den drastisk.

Symptomerne på levercirrhose er træthed, almindelig utilpashed, svækkelse, kvalme og eventuelt feber. Disse symptomer har som regel bestået en vis tid, inden diagnosen stilles.

Ændringerne i leverens tilstand og struktur medfører, at passagen gennem leveren hæmmes, og ophobningen af blod i de organer, hvis blodforsyning renses gennem leveren, medfører da de kendte symptomer på levercirrhose, nemlig ophobning af væske i bughulen (ascites eller bugvattersot), opsvuImning af milten og udspiling af blodårerne ved endetarmen (hæmorrhoider) samt i mavesækken og den nederste del af spiserøret, så der dannes de såkaldte oesophagus varicer. UdspiIningen af årerne kan give anledning til blødning, når de brister.

Leverens funktion er mangeartet, og når en læge skal udrede fejlfunktionerne, må han ty til et hospitalslaboratorium.

Som et direkte synligt udtryk for fejlfunktionerne har man dog ofte en kraftig rødme af håndfladerne, forekomst af nogle karakteristisk udseende røde pletter i huden i ansigtet, på halsen, armene og øverste del af kroppen, gulsot og hos mænd vækst af kirtelvævet i brysterne.

Denne beskrivelse kan dog også passe på andre sygdomsbilleder, og specielt i levercirrhosen begyndelsesstadier er det nødvendigt at udtage en lille prøve af leveren til mikroskopisk undersøgelse for at stille diagnosen levercirrhose med fuld sikkerhed.

Patienter med levercirrhose bør overhovedet ikke indtage alkohol, men være totalt afholdende.

Ophobning af fedt i leveren (fedtlever) ses sædvanligvis efter indtagelsen af store mængder alkohol. Leveren er da forstørret, fast og øm, og der er ofte gulsot.

I det tidlige stadium kan forandringerne i leveren ved fedtlever gå tilbage, så leveren igen bliver fuldstændig normal, når patienterne helt ophører med indtagelse af alkohol.

Af de svært angrebne levercirrhose-patienter, der holder helt op med at indtage alkohol, overlever 70 procent i en fem-års-periode mod kun 50 procent af dem, der fortsætter.

Levercirrhose kræver her i landet mindst 400 dødsfald årligt, deraf ca halvdelen kvinder, skønt 90 procent af de alkoholiske cirrhoser optræder hos mænd.

• Se leveren og leverbetændelse.

.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (7 stemmer)
Siden er blevet set 5.799 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du fisk til aftensmad?



Effektiv reklame - klik her