Logo

Klimakteriet

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hvad er kvindens anden overgangsalder?

 

Klimakteriet, kvindens anden overgangsalder, begynder omkring de 50 år, og det er den periode, hvori æggestokkenes funktion aftager og menstruationerne ophører.

Tidspunktet for menstruationernes ophør kaldes for memopausen.

Klimakteriet varer fra et halvt til et par år, og kan for mange medføre overgangsvanskeligheder, mens andre kommer forholdsvis let og smertefrit gennem perioden.

De klimakterielle gener kan være både psykiske og legemlige med hjertebanken, hedeture med ansigtsrødme, irritabilitet, uro og nedtrykthed.

Er generne og hedeturene voldsomme, kan de modvirkes ved en hormonkur med hunkønshormonet østrogen.

Østrogenbehandling efter menopausen kan give blødninger og nødvendiggør derfor jævnlig lægekontrol, da blødninger efter klimakteriet kan være et tegn på underlivskræft.

Der er ikke fuld enighed blandt læger om værdien af østrogen til kvinder efter klimakteriet som langtidsbehandling, men der er enighed om, at østrogen ofte kan afhjælpe gener i klimakteriet.

Amerikaneren Wilson og nogle danske læger mener, at østrogenmangelen efter klimakteriet altid bør afhjælpes, medens mere moderate danske gynækologer nok kan tilslutte sig, at en kvinde, der er vant til at få østrogen, godt kan fortsætte med det tilværelsen ud, men samtidig understreger, at forudsætningen må være, at kvinden kan acceptere de blødninger, der følger med, og er villig til at gå til kontrol regelmæssigt.

Der er altså klare fordele ved østrogen-behandling, men også ulemper og kontraindikationer. Man må for eksempel fraråde kvinder, der har haft blodpropper eller kræft i brystet, at lade sig østrogenbehandle efter klimakteriet.

Intet tyder dog på, at østrogenbehandling er kræftfremkaldende, og der er dem, der mener, at østrogen tværtimod forebygger kræft.

Men det er en misforståelse at tro, at østrogen er et foryngelsesmiddel, der kan fjerne alderdomssymptomer og afhjælpe enhver form for ubehag.

Det er også en misforståelse, hvis nogen mener, at kvindens seksualdrift ophører efter klimakteriet, hvis hun ikke tager østrogen. Tværtimod kan det være en lettelse og befrielse for nogle kvinder, at de nu ikke mere under et samleje behøver at frygte for at blive gravide.

.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.598 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her