Logo

Kønsorganerne hos kvinden

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

Kvindens indre kønsorganer:

a Urinblæren (vesica)

b Livmoderen (uterus)

c Livmoderhulen (cavum uteri)

d Æggelederens udmunding i livmoderen (tuba uteri)

e Æggestok

f Urinreret,

g Skeden (vagina),

h Livmoderhalskanalen (canalis cenncis)

i Portio (portio vaginalis uteri), som er den del af livmoderhalsen, der rager ned i vagina

j Endetarmen.

Hvordan er kvindens indre og ydre kønsorganer indrettet?

Kønsorganerne (genitialierne, seksualorganerne, forplantningsorganerne) er ikke alene nødvendige for slægtens videreførelse, men er også af stor vigtighed for det intime samliv og for kærligheden imellem de to køn.

De ydre kønsorganer hos kvinden er vulva, som består af de små og store kønslæber (labia minora og labia majora).

De store skamlæber er behårede og indeholder et fedtvæv, der fortil hvælver sig til det såkaldte venusbjerg, der ligeledes er behåret.

Forrest mellem de små kønslæber befinder klitoris sig, et lille organ, hvis pirring er af stor betydning for kvindens seksuelle liv. Se klitoris.

Hymen, også kaldet mødommen eller jomfruhinden, er en meget tynd hinde, der i reglen er fuld af små huller hos meget unge piger, og det er kun sjældent, at hymen helt dækker for skeden, så den må åbnes ad kirurgisk vej (defloreres) for at skaffe afløb for menstruationsblodet.

Indre kønsorganer hos kvinden er de to valnødstore æggestokke (ovarier), som er fæstet ved bækkenets sidevægge og består af bindevæv med mange nerver, og i hvis ydre lag ægcellerne modnes. I æggestokkene dannes de kvindelige kønshormoner, og de to æggestokke rummer anlæg til, i hundredtusindvis af æg, men i almindelighed udvikles der hos kvinden kun et enkelt æg hver måned, og de to æggestokke skiftes til at afgive æg.

Produktionen af modne æg begynder først i puberteten, kønsmodningsalderen, der kan indtræde fra 11 til 17 års alderen.

Ægcellen er legemets største celle.

Den består af en kærne, omgivet af et næringssubstrat. Ægget ligger i nogle små blærer, der har fået benævnelsen de graafske follikler, og mens ægget modnes, producerer folliklen østradiol, det naturlige østrogen eller hunkønshormonet.

Det er på grund af dette hormon, at kvinden har sine runde og kvindelige former, og det stimulerer tillige livmoderslimhinden, så den forberedes til svangerskab.

Folliklen vokser ud mod æggestokkens overflade og brister, hvorved ægget løsnes og frigøres. Ægløsningen (ovulationen) sker midt imellem to menstruationer (de månedlige blødninger).

Efter ægløsningen omdannes folliklen til et gult legeme (corpus luteum), som producerer det andet kvindelige kønshormon (gestagen), der får livmoderslimhinden til at udvikle sig yderligere.

Den frigjorte ægcelle, der har en diameter på 0,14 millimeter, opfanges af æggelederen, den nærmeste, hvis frynsede udmunding har fat om æggestokken. Ægget glider nu ind i æggelederen, der er et 10-15 centimeter langt rør, beklædt indvendigt med fimrehår, der fører ægget i retning mod livmoderen (uterus).

Har kvinden haft samleje, vandrer i millionvis af mandlige kønsceller (spermier, spermatozoer) op i æggelederen i møde med ægget, og her sker under gunstige omstændigheder befrugtningen, idet en enkelt spermatozo forbinder sig med ægget og smelter sammen med det i en befrugtning. Når det er sket, kan andre spermatozoer ikke forcere hinden omkring ægget.

Den befrugtede ægcelle sætter sig efter nogle dages forløb fast på livmoderslimhinden og udvikles til et foster.

Men er der ikke sket en befrugtning på æggets vej imod livmoderen, forlader ægget kvindens legeme ved menstruationen, en blødning, der fremkommer ved, at en del af den fortykkede livmoderslimhinde afstødes. Denne proces, menstruationen, indtræffer i reglen hver 28. dag og varer 4-5 dage.

Den første menstruation (menarchen) indtræffer normalt mellem pigens 12. og 15. år.

Artikel billede

Kvindens ydre kønsorganer:

a Store kønslæber

b Klitoris

c Urinrørets udmunding

d Små skamlæber

e Skedens udmunding (vagina)

f Skedens forgård (vestibulum oaginae),

g Endetarmsåbningen (anus).

Det er det follikelstimulerende hormon (FSH) fra hypofysen (se hypofysen), der holder menstruationsperioden regelmæssig.

De to æggeledere udmunder i livmoderen (uterus), et hult, pæreformet muskelorgan, der er ca 8 centimeter langt og vejer ca 35 gram. Men det er det af alle de menneskelige organer, der kan udvide sig mest, nemlig når det rummer et foster.

Livmoderens øverste og tykkeste del kaldes livmoderkroppen og dens nederste, tyndere del livmoderhalsen (cervix).

Livmoderhalsen rager med sin nederste del livmodertappen, et par centimeter ned i skeden (vagina), der forbinder de ydre kønsorganer med livmoderen.

På en normal, voksen kvinde er skeden et 10-12 centimeter langt rør af muskler, som indvendig er beklædt med en foldet slimhinde.

Under seksuel ophidselse udsvedes der fra skedens slimhinde en væske (et eksudat), og det er altså ikke blot de såkaldte Bartholinske kirtler i skedens forgård, området lige udenfor skedens munding, der tjener til at gøre skeden fugtig. I forgården udmunder urinrøret.

Skedens stærkt elastiske muskler kan forneden fungere næsten som en lukkemuskel og når den trækker sig sammen, vil samlejet enten være vanskeliggjort eller gjort umuligt.

Hvis en kvinde bestandig iværksætter dette særdeles effektive forsvar ved samlejeforsøg, kaldes tilstanden for vaginisme.

Under et normalt samleje bliver skeden større og dybere, og det er sjældent, at der er et misforhold imellem en kvindes skede og en mands erigerede penis.

Fra pornografiske skrifter kan folk få et indtryk af, at kvinder er særlig tilfredse med en mand med en forholdsvis stor erigeret penis. Dette er en myte. Størrelsen af penis er ikke afgørende for et tilfredsstillende seksualliv.

.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (9 stemmer)
Siden er blevet set 8.835 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Kongehusets vederlag øges fra 126,5 til 143,8 mil. kroner. Altså en stigning på 17,3 mil. kroner.




Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her