Logo

Hjertesygdomme

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hvilke fremskridt er der sket i behandlingen?

Hjertet kan lide af forskellige sygdomme, dels medfødte og dels erhvervede.

Foruden hjertefejl, hjertearytmi og hjerteforkalkning kan der af andre årsager komme svigtende ilttilførsel til hjertet (iskæmisk hjertesygdom) og det kan medføre smerter, der kaldes brystkrampe eller angina pectoris.

Personer med angina pectoris bør søge læge, og her kan de få midler, der lindrer smerterne, for eksempel nitroglycerintabletter, som man kan gå med på sig, hvis smerterne melder sig. En tablet lagt under tungen får dem hurtigt til at svinde. Men man skal huske, at man ikke skal lade disse piller blive varme i lommen.

Andre midler er beta-blokkere med målrettet virkning på hjertet.

Hjertesækbetændelse, perikarditis, er en betændelse i den bindevævssæk, der omgiver hjertemusklen. Det kan føre til væskeansamling, og der kan komme en sammenvoksning med kalkaflejring, såkaldt panserhjerte, en lidelse, som kan afhjælpes ved en operation.

Ved hjerteastma (astma cardiale) er der åndenød, selv i hvile, og der kan også komme væskeansamlinger (ødemer) i vævene på grund af hjertets svækkede evne til at pumpe blodet rundt i legemet.

En mængde af de hjertesygdomme, som folk tidligere døde af, kan nu behandles effektivt, ikke mindst på grund af hjerte- og karkirurgiens udvikling i de sidste 30-40 år og de stærkt forbedrede diagnosticeringsmetoder.

Operationer, der før ansås for umulige at gennemføre, kan nu udføres, man kan måle trykket inde i selve hjertet ved hjælp af et kateter, som man fører ind via årerne i en arm eller venerne i lysken, og man kan følge kateterets vej gennem en røntgenskærm.

Man kan ved hjælp af en hjertelunge-maskine, der holder blodkredsløbet i gang midlertidigt, udtage et hjerte og operere på det blodfri hjerte, og man kan rette medfødte og erhvervede fejl i hjertet, operere for mitralstenose og mange andre hjertelidelser, også i pulsårerne og hjertekamrene, og man kan indsætte nye hjerteklapper.

Selv forsnævringer i hjertets fine kranspulsårer kan man behandle, somme tider uden at åbne patientens brystkasse.

Behandlingen udføres gennem lange rør (såkaldte katetre), der føres fra pulsåren i lysken op til hjertets kranspulsårer.

Inden i disse rør indføres endnu tyndere katetre, hvorpå sidder en lille ballon, som kan blæses op til et betydeligt tryk, når den er placeret i forsnævringen.

Fordelen ved behandlingen er, at den foregår i lokalbedøvelse, og at patienten ikke behøver at få brystkassen åbnet.

Forudsætningen for behandlingen er, at der forinden er udført en røntgenundersøgelse med indsprøjtning af kontrastof i kransårerne, så man helt sikkert kender forsnævringernes antal og deres placering i krans-åre-systemet.

Resultaterne af behandlingen, som her i landet er begyndt på Århus Kommunehospitals thorax-kirurgiske afdeling, svarer til eller er måske endnu bedre end operationen for samme sygdom med indsættelse af såkaldte omkørsler (by-pass).

Man regner med, at 10-20 procent af patienterne med angina pectoris kan behandles med ballonudvidelse. På visse store centre i USA regner man dog med 40-50 procent.

Hos patienter, som findes egnede, lykkes udvidelsen i 70-80 procent af tilfældene.

Hos 10-20 procent er man nødt til at gentage ballonbehandlingen, og hos andre 10-20 procent bliver man nødt til at foretage omkørselsoperationen.

Behandlingen er ikke helt uden komplikationer, men de forekommer kun i nogle få procent af tilfældene.

Behandlingsmetoden er så god og sikker, at der verden over i 1985 var udført over 10.000 af den slags operationer, og resultaterne bliver bedre og bedre.

• Se blodpropper.

.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.047 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?



Effektiv reklame - klik her