Logo

Fnat

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hvad får man fnat af?

Fnat, som også kaldes skab eller scabies, er en stærkt kløende hudsygdom, som fremkaldes af fnatmiden.

Det har i mange år været en sjælden lidelse i Danmark, men den er nu atter blevet hyppigere, og den forekommer med ca. 6.000 tilfælde om året.

Fnat overføres med befrugtede fnathunmider, og det sker for de tre fjerdedele af tilfældenes vedkommende gennem seksuel kontakt. Det er en slags kønssygdom eller en paravenerisk sygdom.

Kløen begynder 2-3 uger efter, at man er blevet smittet.

Den befrugtede hunmide borer en kanal i hudens øverste lag, en fnatgang, hvori den efterlader sig æg og afføring. Selv dør hunnen efter få uger, men æggene klækkes efter 3-4 dages forløb, hvorefter larverne gennem to nymfestadier bliver kønsmodne i løbet af 17-18 dage.

 

Hunnerne befrugtes af hannerne i en lille gang i huden, hvorefter en ny generation af mider kommer til verden for at udvikles fra æg til larver, nymfer og voksne mider.

Den stærke kløe får patienterne til at kradse sig, så der kommer mærker af det, og kløen får dem også til at gå til læge. Det klør især om natten, fordi fnatmiden bliver livligst i varme.

Lægen kan konstatere fnatgangene ved hjælp af en lup. De er fra 2 til 15 millimeter lange og knap en halv millimeter brede, og de ligner uregelmæssige linier tegnet med en blyant. De ses ofte mellem fingrene og ved håndleddene. Det er muligt for lægen med lidt øvelse at fange en fnatmide ved hjælp af en ikke for spids nål.

Fnatmiden kan i visse tilfælde fremkalde skorpefnat (norsk fnat), hvor hele huden er angrebet af i hundredtusindvis af fnatmider.

Fnat kan helbredes med en fnatkur, ordineret af en læge, men kuren må gentages, og det er ikke blot patienten selv, men også vedkommendes seksualpartner og hele den familie, som patienten er i daglig berøring med, som må behandles.

Kuren mod fnat er ikke særlig behagelig, og kløen kan i mange tilfælde vedvare i adskillige dage efter.

Fnatmider fra hunde, katte, stuefugle og fjerkræ kan også gå på mennesker, men graver ikke gange.

.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,3 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.116 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her