Hvad kommer beriberi af?
Beriberi er en sygdom, der opstår af mangel på vitamin B 1 eller thiamin. Sygdommen blev klarlagt af den hollandske læge Chr. Eijkman i 1897. Han fandt ud af, at folk i Ostindien fik den, når de spiste afskallede (polerede) ris, men ikke, når de spiste ris med skaller på. B-vitaminet findes nemlig i risskallerne.
Eijkman blev dermed den første, der påviste en vitamin-mangelsygdom.
Sygdommen giver lammelser, men den er i vore dage meget sjælden. Den optræder her i landet kun blandt drankere (som på grund af deres spiritusindtagelse ikke får en tilstrækkelig alsidig kost), og den kureres let med en vitaminkur.
• Se avitaminoser.
.............................................................................................................