Logo

Arveegenskaber

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hvad arver vi af egenskaber fra vore forfædre?

Mennesket har i dets legemsceller 46 kromosomer, der ligger som isolerede tråde i cellekernerne.

De består af en såkaldt nukleinsyre, der benævnes DNA (desoxyribonukleinsyre), og som er bærer af arveegenskaberne. Der er i tusindvis af gener (bærere af selvstændige arve-komponenter) på hvert kromosom.

Ved dannelsen af kønscellerne - kvindens æg og mandens sædceller (spermatozoer) - sker der en reduktionsdeling, så de hver kun kommer til at indeholde 23 kromosomer.

 

Når æg og sædceller møder hinanden og ved befrugtningen smelter sammen til en enkelt celle, den første begyndelse til et foster, har denne celle altså 46 kromosomer, 23 kromosomer fra sin moder og 23 kromosomer fra sin fader, men hvilke kromosomer det er, som går i arv, er en tilfældighed på samme måde, som det er en tilfældighed, hvilke kort man får frem, når man blander et spil kort og tager halvdelen af.

Af de 46 kromosomer, der er ordnet parvis, kaldes de 44 for autosomer, og de to for kønskromosomer.

Kvindens æg indeholder altid det kønskromosom, som man betegner som X, mens mandens sædceller enten indeholder et X-kromosom eller et Y-kromosom, og der er lige mange af hver slags.

 

Træffer en spermatozo med et X-kromosom en ægcelle, der altså altid indeholder et X-kromosom, kommer der to X-kromosomer i fostercellen, der da udvikler sig til en pige.

Træffes ægget derimod ved befrugtningen af en sædcelle, der indeholder et Y-kromosom, bliver kønskromosom-kombinationen XY, en dreng.

Y-kromosomet, der er mindre end X-kromosomet, ser ud til at være udslaggivende for barnets køn.

Hele vort arvemæssige udstyr stammer fra vore forfædre, men hvilke egenskaber vi har arvet fra moders side og fra faders side, ved vi ikke. Det beror altid på tilfældigheder.

Vore arveegenskaber betyder umådelig meget for vort udseende og hele vor adfærd, men de betingelser, hvorunder vi vokser op, betyder også en hel del.

Nogle mener, at de betyder lige så meget som vore medfødte arvelige egenskaber, ja, der er endda dem, der hævder, at de betyder endnu mere.

Den danske arvelighedsforsker W. Johannsen (1857-1927) slog gennem sine plantefysiologiske undersøgelser fast, at erhvervede egenskaber ikke kan nedarves, og han skelnede mellem begrebet arvepræg (genotype) og fremtoningspræg (fænotype). Det sidste er et produkt af såvel arv som miljø.

Vi arver ikke vore forældres sygdomme, men vi kan arve deres sårbarhed overfor visse sygdomme.

I undtagelsestilfælde kan der gå kludder i kromosomfordelingen ved reduktionsdelingen. Det kan også ramme kønskromosomerne, så der for eksempel kan fødes drenge med overtalligt Y-kromoson, altså kønskromosomkombinationen XYY. Det er mænd, der bliver ret høje.

Der kan også fødes kvinder med et enkelt X-kromosom i stedet for normalt to. De bliver små og uudviklede (se Turners syndrom). Kombinationen XXY giver mænd, der ikke kan få børn (Klinefelters sydrom). Afvigelser i kønskromosom-besætningen fører nemlig oftest til forstyrrelser i udviklingen af køns-kirtlerne.

Også i autosomers fordeling kan der gå kludder på forskellig måde.

De børn og unge, der lider af den såkaldte mongoloide åndssvaghed (Downs syndrom) har et ekstra kromosom i alle kroppens celler, altså 47 kromosomer mod normalt 46. De bliver sjældent ret gamle. (Risikoen for at få et mongol-barn er stigende med moderens alder).

• Se mongolisme.

 

.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 3.389 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Penge kontanter, kan vi undvære dem?



Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her